Analyse af revneårsager til pudsning af gipslag
1. Årsagsanalyse af pudsning af gipsråvarer
a) Ukvalificeret byggepuds
Bygningsgips indeholder højt indhold af dihydratgips, hvilket medfører hurtigere limning af pudsgips. For at få pudsgips til at have en ordentlig åbningstid, bør der tilsættes mere retarder for at forværre situationen; opløselig vandfri gips i bygningsgips AIII Højt indhold, AIII ekspansion er stærkere end β-hemihydratgips i det senere trin, og volumenændringen af pudsgips er ujævn under hærdningsprocessen, hvilket forårsager ekspansiv revnedannelse; indholdet af hærdeligt β-hemihydratgips i byggegips er lavt, og selv den samlede mængde calciumsulfat er lav ;Bygningsgips er afledt af kemisk gips, finheden er lille, og der er mange pulvere over 400 mesh; partikelstørrelsen af bygningsgips er enkelt, og der er ingen graduering.
b) Substandard additiver
Det er ikke inden for retarderens mest aktive pH-område; retarderens geleffektivitet er lav, brugsmængden er stor, styrken af gipsgipsen er stærkt reduceret, intervallet mellem den indledende hærdningstid og den endelige hærdningstid er langt; vandretentionshastigheden for celluloseether er lav, vandtabet er hurtigt; celluloseether opløses langsomt, ikke egnet til mekanisk sprøjtekonstruktion.
Løsning:
a) Vælg kvalificeret og stabil bygningsgips, den indledende hærdetid er mere end 3min, og bøjningsstyrken er mere end 3MPa.
b) Vælgcelluloseethermed lille partikelstørrelse og fremragende vandretentionskapacitet.
c) Vælg en retarder, der har ringe effekt på afbindingen af gipsgipsen.
2. Årsagsanalyse af byggepersonale
a) Projektentreprenøren rekrutterer operatører uden byggeerfaring og gennemfører ikke systematisk introduktionstræning. Bygningsarbejderne har ikke styr på de grundlæggende egenskaber og det væsentlige ved pudsning af gips og kan ikke arbejde efter byggereglementet.
b) Den tekniske ledelse og kvalitetsstyring af ingeniørentreprenøren er svag, der er intet ledelsespersonale på byggepladsen, og arbejdernes manglende overholdelse af operationer kan ikke korrigeres i tide;
c) Størstedelen af de eksisterende puds- og gipspudsarbejder er i form af rengøringsarbejde med fokus på kvantitet og ignorering af kvalitet.
Løsning:
a) Gipsprojektentreprenører styrker træning på arbejdspladsen og udfører teknisk offentliggørelse før byggeriet.
b) Styrke byggepladsledelsen.
3. Årsagsanalyse af pudspuds
a) Den endelige styrke af pudsgips er lav og kan ikke modstå krympespændingen forårsaget af vandtab; den lave styrke af pudsning af gips skyldes ukvalificerede råmaterialer eller urimelig formel.
b) Pudsgipsens faldmodstand er ukvalificeret, og pudsgipsen samler sig i bunden, og tykkelsen er stor, hvilket medfører tværgående revner.
c) Blandetiden for pudsgipsmørtlen er kort, hvilket resulterer i ujævn blanding af mørtlen, lav styrke, svind og ujævn udvidelse af pudsgipslaget
d) Den indledende afstøbte pudsemørtel kan bruges igen efter tilsætning af vand.
Løsning:
a) Brug kvalificeret pudsgips, som opfylder kravene i GB/T28627-2012.
b) Brug matchende blandeudstyr for at sikre, at pudsgips og vand er jævnt blandet.
c) Det er forbudt at tilsætte vand til den oprindeligt hærdede mørtel og derefter bruge den igen
4. Årsagsanalyse af grundmateriale
a) På nuværende tidspunkt anvendes nye vægmaterialer i murværket af præfabrikerede bygninger, og deres tørrekrympningskoefficient er relativt stor. Når blokkenes alder er utilstrækkelig, eller fugtindholdet i blokkene er for højt osv., vil der efter en periode med tørring opstå revner på væggen på grund af vandtab og svind, ligesom pudslaget vil også revne.
b) Forbindelsen mellem rammekonstruktionens betonelement og vægmaterialet er, hvor to forskellige materialer mødes, og deres lineære ekspansionskoefficienter er forskellige. Når temperaturen ændres, er deformationen af de to materialer ikke synkroniseret, og der vil opstå separate revner. Fælles vægsøjler Lodrette revner mellem bjælkerne og vandrette revner i bunden af bjælken.
c) Brug aluminiumsforskalling til at støbe beton på stedet. Betonens overflade er glat og dårligt bundet til pudslaget. Pudspudslaget løsnes let fra bundlaget, hvilket resulterer i revner.
d) Grundmaterialet og pudsgipsen har stor forskel i styrkegrad, og under den fælles påvirkning af udtørrende svind og temperaturændring er ekspansionen og sammentrækningen inkonsistente, især når det lette vægmateriale på basisniveauet har lav densitet og lav styrke, danner pudsgipslaget ofte is. Stræk revner, selv et stort område med udhulning. e) Basislaget har en høj vandabsorptionshastighed og en hurtig vandabsorptionshastighed.
Løsning:
a) Den nypudsede betonbund skal være tør i 10 dage om sommeren og mere end 20 dage om vinteren under forudsætning af god ventilation. Overfladen er glat og bunden absorberer hurtigt vand. Interfaceagent bør anvendes;
b) Forstærkningsmaterialer som f.eks. gitterdug anvendes ved samlingen af vægge af forskellige materialer
c) Letvægtsvægmaterialer bør vedligeholdes fuldt ud.
5. Årsagsanalyse af byggeproces
a) Basislaget er for tørt uden ordentlig befugtning eller påføring af grænseflademiddel. Pudsgipsen er i kontakt med bundlaget, fugten i pudsgipsen absorberes hurtigt, vandet går tabt, og pudsgipslagets volumen krymper, hvilket forårsager revner, hvilket påvirker styrken og reducerer bindekraften.
b) Byggekvaliteten af underlaget er dårlig, og det lokale pudsgipslag er for tykt. Hvis der påføres puds på én gang, vil mørtlen falde og danne vandrette revner.
c) Hydroelektrisk slidsning er ikke blevet håndteret korrekt. Vandkraftspalter fyldes ikke med fugegips eller finstensbeton med ekspansionsmiddel, hvilket resulterer i svindrevner, som fører til revnedannelse i pudsgipslaget.
d) Der er ingen specialbehandling af stanseribberne, og pudsgipslaget opbygget i et stort område revner ved stanseribberne.
Løsning:
a) Brug grænseflademiddel af høj kvalitet til at behandle basislaget med lav styrke og hurtig vandabsorption.
b) Tykkelsen af pudsgipslaget er relativt stor, over 50 mm, og det skal skrabes i etaper.
c) Udføre byggeprocessen og styrke kvalitetsstyringen af byggepladsen.
6. Årsagsanalyse af byggemiljø
a) Vejret er tørt og varmt.
b) Høj vindhastighed
c) Ved overgangen mellem forår og sommer er temperaturen høj og luftfugtigheden lav.
Løsning:
a) Byggeri er ikke tilladt, når der er en stærk vind på niveau fem eller derover, og byggeri er ikke tilladt, når den omgivende temperatur er højere end 40 ℃.
b) Ved overgangen til forår og sommer justeres produktionsformlen for pudsgips.
Indlægstid: 25-apr-2024